Hjemmepleje kan supplere og lette byrden på det offentlige plejesystem under pandemien

Af Mike Boyer, COO International Markets, Home Instead

I 2042 vil én ud af fire danskere være over 65 år. På tværs af kloden er der forskellige traditioner forbundet med ældrepleje, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan to værdier går igen: Ældre bør modtage værdig pleje af høj kvalitet, og de fleste af os ønsker at leve så meget af vores tredje alder som muligt i eget hjem.

Ældre medborgere symboliserer mange af de begivenheder, der har fundet sted i tidligere generationer: De har arbejdet hårdt, passet deres familier og sikret at vi, der kommer efter dem, har de bedst mulige forudsætninger for et godt liv. Efter et langt liv med pligter og ansvar fortjener vores ældre mere end nogen anden befolkningsgruppe den rette omsorg og pleje. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan samfundet i fremtiden også kan tilbyde omsorg at høj kvalitet til de mange flere danskere, der vil få brug for det?

Ubehagelige sandheder under en pandemi

2020 har været et år fyldt med ubehageligheder, og den globale COVID-19-pandemi har på tragisk vis tydeliggjort, at plejesystemerne i flere lande, herunder Danmark, er under enormt pres. Plejehjemsbeboere og personale er fortsat blandt pandemiens særligt udsatte  og oplever stigninger i både sygdomstilfælde og dødstal.

Flere undersøgelser peger på, at ældre borgere foretrækker at blive i deres eget hjem så længe som overhovedet muligt. Det er et relativt simpelt ønske, som samfund verden over bør være i stand til at imødekomme. Hjemmepleje er en løsning, der kan aflaste de offentlige tilbud, men det skal gøres rigtigt for at blive en succes.

Demens som eksempel

Ifølge serviceloven har ældre borgere ret til selv at vælge plejehjem, men iflg. en undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen er kendskabet til det frie leverandørvalg faldet, og det bør derfor betragtes som en selvfølge, at borgerne og deres familier opnår et øget kendskab til det frie plejehjemsvalg og at den pleje de modtager er af den højest mulige kvalitet.

Når det angår demens, opstår der samtidig ofte udfordringer i gråzonen mellem hjemmehjælp og hjemmesygepleje. I dag lever omkring 89.000 danskere med demens, og op imod 400.000 er nære pårørende til demensramte. Netop demens kan i de tidlige stadier være svært at identificere, acceptere og tilpasse sig til for såvel den ældre som pårørende. Der er en risiko for, at den demensramte bliver sendt til et plejehjem tidligere end nødvendigt. At flytte på plejehjem kan være en traumatisk oplevelse på flere forskellige stadier i livet – især særligt for dem, der ældes med demens, hvor forandringer i rutiner og omgivelser kan medføre angst og uro. Det er en blandt flere grunde til, at privat hjemmepleje et relevant alternativ eller supplement til de offentlige plejehjem.

Et spørgsmål om valg og værdighed

Pleje af personer med demens kræver særlige kompetencer og anerkendelse af det hele menneske med fokus på personlige behov og udvikling af relationer. Træning i demenspleje af høj kvalitet kan give bedre kommunikation mellem plejer og den demensramte, reduceret demensrelateret adfærd, øget jobtilfredshed og fastholdelse af medarbejdere.

Effektiv træning skal fokusere på det demensramte menneskes værdighed fremfor diagnose og  symptomer. Med den rette træning og involvering af pårørende kan vores medborgere leve i tryghed og med værdighed i eget hjem i længere tid, mens de gennem dialog og hyppige besøg nænsomt forberedes på et muligt skift til et plejehjem.

Med en forventet stigning i antallet af ældre danskere de kommende år i kombination med flere tilfælde af demens, bliver behovet for specialiseret hjemmepleje større og vigtigere. For at give de ældre den kvalitetspleje de har gjort sig fortjent til gennem et langt liv, er det afgørende, at ældre og deres pårørende kender til det frie valg af plejeleverandør, de er berettiget til og bruger det valg aktivt.